Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation
Image visually summarizing text on the right

Fragt fra 49,-

Image visually summarizing text on the right

Fragtfri fra 1000,-

Image visually summarizing text on the right

Levering 1-2 hverdage

Image visually summarizing text on the right

Prisgaranti

Image visually summarizing text on the right

30 dages returret

Image visually summarizing text on the right

Fysisk butik

HC Farver handelsbetingelser


Index:

Alle handler foretaget via denne hjemmeside foregår mellem dig, som kunde, og:

HC Farver A/S
Lucernevej 75 
8920 Randers NV 
CVR: 57073128

Kontakt 
Telefon +45 86 43 85 00
E-Mail: [email protected]

Priser og prisgaranti

Alle priser i vores webshop er angivet i danske kroner og er inklusiv 25% moms og eksklusiv fragt. 

Vores mål er at blive din foretrukne leverandør af maling og tapeter m.m. Derfor matcher vi naturligvis priser fra andre leverandører.

Alt vi beder om er, at disse simple kriterier opfyldes for at sikre fair sammenligning:

  • Varen skal være præcis den samme, varenummer, farve osv.
  • Varen skal være på lager.
  • Varen skal kunne leveres indenfor max. 2-3 dage.
  • Prisen skal gælde ved køb af 1 stk.
  • Prisen skal være sammenlignelig - altså total prisen inkl. fragt.
  • Produktet skal være fra en dansk webshop, med lager i Danmark og dansk CVR. 
  • Varen kan ikke være fra et køtilbud, restparti og/eller et begrænset tilbud.
  • Medlemsrabatter dækkes ikke af prisgarantien.
  • Prisgarantien omfatter udelukkende varer omfattet af danske regler for moms, told, garanti og forbrugerbeskyttelse.

Du kan op til 7 dage efter dit køb gøre os opmærksom på samme produkt til en bedre pris og få udbetalt differencen, såfremt ovenstående kriterier er opfyldt.

Skulle du mod forventning finde en vare billigere hos en anden webshop matcher vi med glæde prisen for dig.

Send en mail til [email protected]

Betaling

HC Farver A/S anvender en betalings-gateway fra Quickpay. Kommunikationen med denne betalingsløsning er testet af PBS. Alle kortdata sendes krypteret.  Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Der kan betales med:

  • Dankort/Visa-Dankort, MasterCard, Visa, Visa Electron, Maestro, V PAY, JCB, American Express og China UnionPay.

Betaling med stjålne betalingskort efterforskes og politianmeldes altid.

Fragt

Levering til erhvervsadresse eller GLS pakkeshop af ordrer under 1000,- tillægges 49kr. til dækning af fragtudgifterne.

Levering til privatadresser af ordrer under 1000,- tillægges 79kr. til dækning af fragtudgifterne.

Alle forsendelser til privat- og erhvervsadresser leveres til gadeplan/fortovskant medmindre andet er aftalt med HC Farver på forhånd. Du kan altså ikke få leveret på f.eks. 3. sal.

Større forsendelser sendes med Danske Fragtmænd. 

Varerne afsendes som pakkepost. Varerne pakkes og sendes indenfor 1-2 hverdage.

Ordre modtaget fra fredag eftermiddag til mandag morgen, ekspederes først mandag. Ved bestilling mandag til torsdag inden 15.00 sendes varen så vidt muligt samme dag.

Vi foretaget som udgangspunkt ikke dellevering af ordrer. Det betyder, at hvis en ordre indeholder skaffevarer eller varer med længere leveringstid, afsendes hele ordren først, når den sidste vare er på lager. Medmindre anden skriftlig aftale er indgået, vil alle varer således blive sendt samlet.

Fragtfrit leveret i hele Danmark ved køb over 1000 DKK

Med undtagelse af følgende postnumre:

4244 Agersø
4245 Omø
4305 Orø
4592 Sejerø
4930 Maribo
4942 Askø og Lilleø
4944 Fejø
4945 Femø
5601 Lyø
5602 Avernakø
5603 Bjørnø
5943 Strynø
6210 Barsø
6792 Rømø
8592 Anholt
8789 Tunø
8799 Endelave

Kontakt os for fragttilbud til ovenstående øer ved at sende en mail til [email protected].

Hvis pakken ikke må stilles: Er du ikke hjemme til modtagelse eller henter du ikke pakken rettidigt eller bestiller du ikke en genudkørsel, vil dette regnes som nægtet modtagelse og returfragten vil blive modregnet dit returbeløb.

Levering

Levering til privat adresse (må stilles) - fragtmanden stiller pakken uden kvittering ud fra dine ønsker (fx: må stilles i garage), men på Dit eget ansvar. Bortkomne pakker ved dette tilvalg dækkes ikke af HC Farver A/S.

Vi fraråder "må stilles" levering til låst opgang i storby. Det er fragtmandens ret at tage godset med til nærmeste fragtmandshal, hvis han vurderer, at godset ikke kan stilles forsvarligt. Sker dette, bedes du kontakte os for at aftale anden levering.

Levering til nærmeste GLS Pakkeshop - Pakken kan afhentes ved nærmeste anviste GLS Pakkeshop.
Henter du ikke pakken vil dette regnes som nægtet modtagelse og fragtpris samt returfragt vil blive modregnet dit returbeløb.

Levering til privatadresse (imellem kl. 7.00 - 17.00 på hverdage).

Fragtmanden kører hjem til dig og ringer på din dør for at aflevere pakken - typisk dagen efter du har bestilt ordren (hvis du har bestilt inden kl 12.00 på hverdage). Du modtager et estimeret tidsrum med dit Track&Trace link.

Er du imod forventning ikke hjemme - tages pakken med på nærmeste fragtmandshal, hvor pakken kan afhentes. Ønsker du pakken genudkørt - er det desværre for egen regning (koster fra 99kr.) Henter du ikke pakken eller bestiller du ikke en genudkørsel, vil dette regnes som nægtet modtagelse og fragtpris samt returfragt vil blive modregnet dit returbeløb.

Levering til erhvervsadresse (imellem kl. 7.00 - 17.00 på hverdage)

Fragtmanden kører til din virksomhed - typisk dagen efter du har bestilt ordren (hvis ordren er bestilt inden kl. 12.00 på hverdage).

Er der imod forventning ingen til at modtage og kvittere for modtagelse af pakken - tages pakken med på nærmeste fragtmandshal, hvor pakken kan afhentes. Fragtmanden stiller ikke pakken uden kvittering medmindre dette er tilvalgt ved ordreafgivelse.

Ønsker du pakken genudkørt - er det desværre for egen regning (koster fra 99kr.) Henter du ikke pakken eller bestiller du ikke en genudkørsel, vil dette regnes som nægtet modtagelse og fragtpris samt returfragt vil blive modregnet dit returbeløb.

Afhentning hos HC Farver 

Alle varer kan afhentes på Lucernevej 75, 8920 Randers NV indenfor vores åbningstid (hverdage fra 9.00 - 17.00 / lørdag fra 9.00 - 13.00). Du får besked, når din ordre er klar til afhentning. Ordrer lagt efter kl.16, kan først forventes at være klar til afhentning næste hverdag efter kl.12.

 

Ved modtagelse af varen

Sørg for at tjekke emballage og indhold allerede ved modtagelse.

Det er vigtigt, at du ikke skriver under på modtagelsen af en skadet vare. Hvis emballagen er tydeligt skadet, kan du enten nægte modtagelse eller skrive under med forbehold. Det er vigtigt, at du tager billeder af den skadede emballage med det samme (gerne mens fragtmanden stadig er til stede), så du kan bevise, at den allerede var skadet inden, den kom i din besiddelse.

Er varen skadet, bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi sammen kan aftale det videre forløb.

Er der tale om en skjult skade (hvor emballagen ikke er skadet, men indholdet er) bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi sammen kan aftale det videre forløb. En skjult skade skal meldes til os senest 5 dage efter modtagelse.

Ved modtagelse af en specialfremstillet varer/tonet maling

Dobbelttjek farvekoden på spanden/dåsen samt farven nede i spanden/dåsen inden, du påbegynder dit projekt. Er farven forkert, men der er brugt/taget af produktet, kan vi ikke ombytte varen.

 

Retur

Du har 14 dages fortrydelsesret på dit køb. Fortrydelsesretten gælder ikke på varer, som er tonet specielt til dig jf. forbrugeraftaleloven §18, stk. 2, nr. 3.

Der er 30 dages returret på ubrugte varer. Varen skal returneres i original emballage. Bemærk: der er ikke 30 dages returret på varer, som er angivet som "tonet vare" eller "skaffevare" på produktsiden. 

Ved køb af varer løber fortrydelsesretten fra den dag du - eller 3. mand anvist af dig, får varen i fysisk besiddelse. Hvis du har bedt din ven eller en nabo om at hente eller tage imod varen, vil levering være sket, når denne person får varen i sin besiddelse.

Vi gør opmærksom på, at du som kunde bærer risikoen for at varen er pakket forsvarligt ind ved returnering m.v. Samtidig opfordrer vi til, at du får kvittering på at varerne er sendt retur til os. Således at det for dig er beviseligt at bestillingen er sendt retur, hvis denne bortkommer i fragtfirmaets varetægt (det sker desværre).

Ved manglende afhentning af pakke i GLS Pakkeshop / Danske Fragtmænd fratrækkes returfragten (fra fragtmanden til HC Farver) i returbeløb. Nægter du modtagelse uden at forsendelsen er skadet, fratrækkes returfragten (fra fragtmanden til HC Farver) i returbeløb. Returfragt/nægtet modtagelse koster fra 100kr. Forgæves levering pga. fejl/mangler i adresse linjer eller manglende modtager regnes som nægtet modtagelse, hvis der ikke indgås anden aftale med HC Farver A/S

Ved ombytning eller returnering sendes varen som firmalevering til vores adresse og navnet HC Farver A/S vedlagt faktura/fakturakopi og returseddel. Udgiften i forbindelse med returnering eller ombytning betales af dig som kunde. Vi modtager ikke returvarer, der er sendt pr. efterkrav eller som ikke leveres på vores adresse. 

Tonede varer tages ikke retur - da disse er lavet specielt til dig.

Elektroniske farvekort skal betragtes som vejledende idet farvetonerne varierer fra skærm til skærm.

For præcist farvevalg anbefaler vi, at du vælger din nye smukke farve i f.eks. et af Jotuns inspirerende, fysiske farvekort eller at du starter med en farveprøve.

HC Farver A/S forbeholder vi os retten til at kontakte dig, hvis vi imod forventning ikke kan tone farven i den ønskede nuance.

Tilbagebetaling

Ved tilbagebetaling af penge skal vi bruge følgende oplysninger:

Ordrenummer, telefonnummer samt det fulde navn, som det er angivet ved bestilling.

Vi ønsker naturligvis at kunder, der har penge til gode, får dem udbetalt hurtigst muligt. Vi gør dog opmærksom på at korrespondance mellem os og dig, helligdage og weekender, samt håndtering i bogholderiet kan give små forsinkelser. Uanset, kan du stole på at vi gør alt hvad vi kan for, at du får hvad der er dit så hurtigt som muligt. Afhængig af pengeinstituttet kan der gå op til 14 dage fra udbetaling hos os til at pengene går ind på din konto.

Fyrværkeri

Du kan købe fyrværkeri online på vores hjemmeside fra d. 15. december til og med d. 30. december. Alt fyrværkeri skal afhentes efter aftale i vores fysiske forretning (sendes ikke). Hvorfor købe fyrværkeri online? Ved online køb reserveres fyrværkeri til dig - vi kontakter dig efterfølgende telefonisk for at sikre, at du er fyldt 18 år ligeledes for at aftale det ønskede afhentningstidspunkt (Kommer du før tid, må du påregne ekstra ventetid ved udlevering). Vi hverken sælger eller udleverer fyrværkeri til personer under 18 år.

Reklamation

Der er 2 års reklamationsret på alle varer.

Vi forbeholder os retten til at afvikle en reklamation ved at udbetale varens købspris.

Udgiften til returforsendelser vedr. berettiget reklamation afholdes efter aftale af HC Farver A/S.

 

Alle ordrer bekræftes automatisk (pr. e-mail).

Der tages forbehold for:

  • Valutaændringer
  • Force majeure
  • Leveringssvigt
  • Afgiftsændringer
  • Udsolgte varer, tekniske fejl og trykfejl

Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris.

Såfremt vi ikke kan imødekomme din ordre, hører du fra os inden for 24 timer på hverdage.

 

Vi ser frem til, at handle med DIG.