Grunder
Hæftegrunder til døre, karme og møbler. Sikr maksimal vedhæftning. Lugtsvag, hurtigtørrende, nem at slibe. Se vores videoguide!
Testvinder til dine lofter og vægge i træ. Undgå nemt gennemslag fra knaster, nikotin og sodskader. Se vores videoguide!
Hæftegrunder til vanskelige overflader. Blokerer pletter, hæfter uden slibning og tåler fugt. Til indendørs og udendørs brug.
Mikrodispers – Forankringsgrunder med gele-konsistens. Til puds, gips, beton m.m. Minimerer stænk og sikrer optimal vedhæftning.
Grunder til jern og stål med god rustbeskyttelse. Hurtigtørrende, let at påføre og sikrer optimal vedhæftning før topstrøg.
PU-forstærket hæfteprimer til inde og ude. Hæfter på fliser, metal og PVC. Slibbar og kan overmales samme dag.
Effektiv primer designet til syrehærdende topcoats. Forbedrer vedhæftning og sikrer et langtidsholdbart resultat.
Professionel alkydgrunder med EKSTREM hæfteevne. Den ultimative problemløser til glatte flader som fliser og laminat INDENDØRS.
Effektiv væggrunder til puds, gips og spartel. Binder løse partikler, reducerer sugeevne og sikrer jævn optørring før maling eller tapet.
Grunder til jern og stål med god rustbeskyttelse. Hurtigtørrende, let at påføre og sikrer optimal vedhæftning før topstrøg.
Professionel 2K syrehærdende primer med ekstraordinær fyldkraft og god slibbarhed. Den ideelle E1-godkendte spærregrunder til pladematerialer som MDF og spånplade, der sikrer en helt glat og ensartet bund.
Tiksotropisk og stænkfri microgrunder. Binder effektivt porøse overflader uden at dryppe under påføring.
Grunder – det vigtige første lag for et flot og holdbart resultat
Når du vil male indendørs eller udendørs, er en god grunder ofte nøglen til et flot og langtidsholdbart resultat. En grunder sikrer, at malingen hæfter korrekt, dækker bedre og beskytter overfladen. Hos HC Farver finder du et bredt udvalg af grundere til vægge, træ, metal, fliser og meget mere – altid i professionel kvalitet fra førende producenter.
Uanset om du skal male en ny gipsvæg, friske træværket op eller renovere et badeværelse, er den rette grunder afgørende. Den giver malingen det bedste underlag at arbejde på, så du undgår problemer med afskalning, skjolder eller ujævnheder.
Hvorfor bruge grunder?
- Bedre vedhæftning – malingen binder optimalt til underlaget.
- Ensartet overflade – grunderen udjævner sugeevne og sikrer en flot, ensartet dækkeevne.
- Forhindrer gennemslag – spærrende grundere blokerer for nikotin, knaster eller vandpletter.
- Forlænger holdbarheden – slutresultatet bliver mere slidstærkt og langtidsholdbart.
Typer af grunder
Hos HC Farver finder du grundere til alle overflader og behov. Her er et udvalg af de mest populære typer:
- Væggrunder – udjævner sugende underlag som gips og puds, så vægmaling dækker bedre. Kaldes også ofte for forankringsgrunder eller microdispenser.
- Hæftegrunder – giver maksimal vedhæftning på glatte og hårde flader som laminat, fliser eller hårde plastmaterialer.
- Spærrende grunder – blokerer effektivt for misfarvninger fra nikotin, sod, tusch eller gamle fugtskader.
- Metalgrunder – sikrer vedhæftning på metal. Husk at købe en decideret rustbeskyttende metalprimer til udendørs brug.
- Grunder til fliser – gør det muligt at male direkte på gamle fliser i fx køkken og bad med et holdbart resultat.
- Grunder til træ – forsegler og udjævner sugende træ, så slutmalingen dækker flot og ikke trækker ned i årerne.
- Grunder til puds og spartel – binder løse partikler og støv, og sikrer et jævnt underlag før tapetsering eller maling.
Sådan vælger du den rette grunder
Det kan være svært at vælge den rigtige grunder, men et par enkle tommelfingerregler gør det lettere:
- Til nye vægge af gips, puds eller fuldspartlede vægge – brug væggrunder (forankringsgrunder).
- Til gule knaster i træværk, nikotin eller vandskjolder – vælg altid en spærrende grunder.
- Til glatte overflader som laminatlåger eller fliser – anvend en hæftegrunder eller specialgrunder til fliser.
- Til bart metal – brug metalgrunder for at forhindre rust og sikre vedhæftning.
- Til ubehandlet træværk – vælg en grunder til træ for at mætte træet og sikre flot dækkeevne.
Sådan får du det bedste resultat
For at få mest muligt ud af din grunder anbefaler vores eksperter:
- Rengør underlaget grundigt med grundrens og fjern fedt, støv og løstsiddende maling.
- Brug en god malerrulle til større flader og en pensel til kanter og hjørner.
- Lad grunderen tørre helt, før du maler videre – følg altid tørretiderne på produktet.
- Vær særlig omhyggelig med problemområder som knaster, fliser eller metaloverflader, hvor forarbejdet er ekstra vigtigt.
Rækkeevne for grunder
En grunder dækker typisk 6–10 m² pr. liter, men det afhænger meget af, hvor sugende underlaget er. En rå gipsvæg suger fx meget mere end en tidligere malet væg. Beregn altid lidt ekstra, så du er sikker på at kunne dække hele overfladen i ét stræk.
Ekspertrådgivning hos HC Farver
Hos HC Farver har vi Danmarks største hold af erfarne farveeksperter. Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige grunder til dit projekt – uanset om du skal male vægge, træværk, fliser eller metal. Som de eneste i Danmark tilbyder vi også en online farvekonsulent-service, hvor du kan få professionel vejledning direkte hjemmefra.
Udforsk vores store udvalg af grunder online hos HC Farver – og få det bedste fundament for dit malerarbejde. Med de rette produkter og ekspertrådgivning er du sikker på et flot og holdbart resultat.
FAQ om grunder
Er det nødvendigt at bruge grunder?
Ja, i mange tilfælde er det helt afgørende. Hvis du maler på ubehandlet træ, rå gips, nyspartlede vægge, glatte fliser eller metal uden at bruge grunder først, risikerer du, at malingen skaller af, dækker dårligt eller at skjolder slår igennem.
Hvad er forskellen på forankringsgrunder og hæftegrunder?
Forankringsgrunder (også kaldet microdispenser) er tynd som mælk og bruges til at trænge ind i og binde sugende og støvende overflader som gips og puds. Hæftegrunder er tykkere og bruges til at skabe vedhæftning på hårde, glatte overflader som fliser, laminat og hård plast, hvor almindelig maling ellers ville glide af.
Hvor lang tid skal grunder tørre?
Det afhænger af produktet. En vandbaseret forankringsgrunder eller hæftegrunder er ofte overmalbar efter 2-4 timer. En oliebaseret spærregrunder kan derimod kræve op til 12-24 timers tørretid, før den må overmales. Læs altid bag på bøtten.
Kan man bruge hvid maling i stedet for grunder?
Nej, almindelig hvid maling har ikke de samme bindemidler og spærrende egenskaber som en grunder. Malingen vil blot lægge sig ovenpå, og hvis underlaget er sugende (som gips) eller glat (som fliser), vil malingen henholdsvis suge uensartet ind eller skalle af senere.