Tilmeld dig vores nyhedsbrev og spar *10% på din første order / Leveringstid kun 1-3 hverdage.
Du er her: HC Farver / Guides / Maling udenfor / Vedligehold af murværk og facade
Sommeren er det perfekte tidspunkt at arbejde med vedligehold af facade. Vi opholder os mere udenfor i takt med at vejret bliver bedre, og så er det lækkert, at husets facade fremstår flot og velholdt. Få det perfekte resultat med grundig behandling af murværk og en god facademaling.
Vejret bør være tørt, når du arbejder med facademaling. Facaden skal nemlig have mulighed for at tørre grundigt mellem de forskellige behandlinger. Temperaturen bør desuden ligge på mindst 10 grader hele døgnet.
Når du skal i gang med facademaling, er det vigtigt, at du har fokus på alle elementer i vedligehold af facade. Du skal ikke blot male dit murværk over og tænke at; det var så det. Du opnår det bedste resultat ved både at rense, pudse og udfylde ujævnheder i facaden, inden du maler. Facademaling hæfter nemlig bedre, og resultatet holder længere, hvis forarbejdet er i orden.
Inden du begynder at arbejde med dit murværk, skal du huske at rense din facade af. Brug en god husvask, fx Jotun Husvask, der er velegnet til at rense facaden for snavs som fedt, salt, jord, mos, alger osv. En grundig vask giver dig en ren bund at arbejde videre på. Efter den første rens af facaden skal du huske at vaske den af med rent vand og en kost efter 1-2 dage, hvorefter du igen lader den tørre.
Herefter er du klar til at pudse den rene og tørre facade. Ved at pudse alle revner og huller i murværket opnår du et flot og skarpt resultat. Desuden forhindrer du fremtidige skader på facaden som følge af disse. Brug en Polyfilla til udendørsbrug til at fylde huller og revner i murværket. Sørg for at grunde alle de nypudsede steder. Grunding af murværk med Jotun Premium Mur Grunding binder løse partikler og styrker derved murens overflade, samt forhindrer yderligere krakelering af facaden.
Efter grunding kan du efter behov male over med en filler, der udjævner eventuelle revner og sikrer en ensartet bund. Jotun Mur Premium Filler kan anvendes som understrøgsbehandling på alle pudsede mure. Filleren kan også bruges på ny mur, hvilket giver en øget beskyttelse og forlænger vedligeholdelsesintervallet.
Nu er du så klar til at male murværket. Her er det vigtigt at finde en murmaling, der passer til dit projekt. Vi forhandler flere typer facademaling til murværk, både den prisvenlige variant og markedets bedste kvalitet. Facademaling kan tones i et bredt udvalg af farver. HC Farver anbefaler facademaling fra Jotun.
Jotun Premium Mur er vores bedste facademaling af markedets højeste kvalitet. Den er lavet på membranteknologi, der giver dig flere fordele. Jotun Premium Mur har en meget diffusionsåben og vandafvisende overflade samt modvirker afskalninger. Jotun Premium Mur giver dig også en flot palet af lysægte farve og lang holdbarhed.
Jotun Olieforstærket Murmaling er bedst til prisen med en flot kalkmat overfalde. Den kan tones i mange farver og er nem at arbejde med.
Husk at udregne hvor meget maling du skal bruge, så du hverken får købt for meget, eller risikerer at løbe tør, inden du er færdig. En liter rækker til ca. 6-9m2 pr. lag. Vi anbefaler altid ved farveskifte eller ny mur, at påføre 2 lag.
Med det rette værktøj går arbejdet lettere, og vi har et stort udvalg af ruller og andre redskaber til facademaling.
Det er også vigtigt at huske, at intet malingssystem kan udbedre skader, der allerede er opstået, så derfor husk altid:
Følg os, det betaler sig