Udnyt sensommerens vejr - udendørs maling til skarpe priser!
Du er her: HC Farver / Guides / Maling udenfor / Sådan maler du udendørs træværk
Følger du de rette forskrifter, er det faktisk ikke så svært at male udendørs træværk. Her kan du læse om alt der er værd at vide - og vigtigt at gøre - inden maling af udendørs træværk.
Behandling og maling af træværk udendørs skal ikke nødvendigvis gøres hvert år, men det er en god idé at tjekke træets tilstand minimum én gang om året. Det er nemlig lettere at forebygge end at helbrede. Det er vigtigt at huske, at alt vejr og vind - også solens stråler - er hårde ved dit træværk. Udtørrer træet og slår revner, er det mere udsat for fugt. Hvis træoverfladen når at suge skadelig fugt eller blive porøs i overfladen, kræver det langt mere arbejde og behandling, end hvis du løbende sørger for, at træværket er korrekt behandlet og beskyttet mod råd- og svampeangreb.
Læs her, hvordan du bedst muligt klargør og vedligeholder dit udendørs træværk og sikrer det lang holdbarhed og levetid. Du bliver også præsenteret for vores forskellige typer indenfor træbeskyttelse, så du kan vælge den helt rigtige til dit projekt.
1. Typer af træbeskyttelse
Kort fortalt - træbeskyttelse kan inddeles i 2 kategorier, nemlig maling eller olie.
Maling kan være heldækkende eller transparent, men er kendetegnet ved, at den danner en hinde på træets overflade, hvor olie modsat trænger ind i træet. Den første form for træbeskyttelse kan bruges til næsten alt træværk, men vi anbefaler det ikke til vandrette flader som f.eks. en træterrasse. Ønsker man sin træterrasse får en bestemt farve anbefaler vi gerne en terrasseolie, som kan tones i mange forskellige farver.
Heldækkende træbeskyttelse er den type, der har det længste vedligeholdelsesinterval. Vedligeholdelsesintervallet afhænger selvfølgelig af lokale forhold som f.eks. vejr og vind, beliggenhed osv. men behandling med heldækkende træbeskyttelse kan i bedste tilfælde holde helt op til 20 år med vores topprodukter fra Drygolin-serien. Til sammenligning holder transparent træbeskyttelse 6-8 år
Et godt råd: hold dit træværk frit fra misfarvninger og begroninger for at forlænge levetiden og vedligeholdelsesintervallet. Vask det 1-2 gange årligt med 2-i-1 Husvask fra Jotun.
2. Før du behandler dit træværk
Det er vigtigt at arbejde i de optimale forhold og med de optimale redskaber for det flotteste og mest holdbare resultat. Du får her et par huskeregler for hvornår du skal male udendørs træværk:
Når du vælger værktøj og redskaber til behandling af dit træværk, så tænk over at gøre processen så let som muligt. Som vi har givet udtryk for allerede, er tidsrummet med de optimale arbejdsforhold smalt, og derfor skal værktøjet gerne hjælpe dig til at nå i mål. Vi har samlet et penselsæt med pensler af topkvalitet og andre must-haves til påføring af træbeskyttelse. Er dit træværk glathøvlet, kan du sagtens rulle malingen på med en malerulle til udendørs træværk, men vi anbefaler, at du stadig bruger pensel til at påføre grunderen.
3. Klargøring af træværket inden behandling
Inden du går i gang med at påføre grunder eller træbeskyttelse, er det vigtigt, at træværket er renset, tørt og fri for løse partikler og døde træfibre. Hvis overfladen forbliver snavset eller præget af afskallet maling, vil den nye træbeskyttelse ikke hæfte ordentligt, og effekten af træbeskyttelsen vil dermed blive forringet. Er dette tilfældet, skal overfladen først renses med stålbørste eller afskrabning inden det vaskes ned. Både tidligere behandlet træ og nyt træ vaskes med Jotuns 3-i-1 Kraftvask. Efter kraftvasken har efterladt overfladen fri for snavs, vaskes der efter med rent vand, og træværket skal nu tørre i ca. 2 døgn.
På bart træværk, som skal males, er det vigtigt, at du grunder med Jotuns Visir Oliegrunding, inden du overfladebehandler med træbeskyttelse. Vær opmærksom på, at vælger du en transparent træbeskyttelse, skal du vælge Visir grunding i Klar. Grundingsolien skal påføres i et tyndt lag og suge ind i træet. Det er vigtigt, at træet mættes, så det ikke kan suge mere olie, men det er også vigtigt at overskydende olie tørres af, så overfladen ikke står blank, når olien er tørret ind. Grunderen skal tørre i minimum et døgn. Står det blank, skal det matteres med sandpapir inden, du fortsætter med træbeskyttelsen.
Oliegrunderen medvirker til, at træårerne er ”fyldte” og ikke suger fugt, samtidig med at det indeholder bekæmpelsesmidler mod råd og svamp. Derudover bindes løse træfibre, så den endelige træbeskyttelse hæfter bedre.
Er der allerede revner i dit udendørs træværk, er det bedst at fylde revnen med maling. Først fylder du revnen med grunder til udendørs træværk og næst med maling. Husk at tørre overskydende grunder af - hvor du har ramt udenom revnen. Er der tale om meget store revner, kan du fylde dem med termokit inden du maler. Det er vigtigt aldrig at bruge indendørs fugemasse, da det vil fungere som en gummiprop og holde vandet inde i træet, som endeligt vil rådne.
4. Hvor meget maling skal jeg bruge?
Som hovedregel rækker 1L. maling til 8-10m2 overflade i ét lag. Det betyder at emballagestørrelserne rækker således:
3/4L. = ca. 5-6m2
2,7L. = ca. 16-20m2
9L. = ca. 70m2
Husk at der er tale om m2 flade, som skal males og ikke grundareal. Det er derfor en god idé at skridte husets omkreds ud (i meter) og gange med højden (også i meter).
Husk kun at regne den ene gavl med, hvis du tager gavlens fulde højde og ganger med bredden.
Har du flere spørgsmål, så skriv til os på info@hcfarver.dk eller brug kontaktformularen. Vi hjælper dig hellere end gerne med dit projekt.
JOTUN 3-i-1 Kraftvask - Effektiv rengøring inden du skal male - hindrer også skimmel i at sætte...
Klar trægrunder til nyt og vejrbidt udendørs træværk - forebygger bla. råd og svamp i dit trævæ...
Giv dit træværk en smuk og elegant helmat overflade uden, med lang holdbarhed.
Vores anbefaling til træ terasser - Vandfortyndbar terrasseolie - Lang holdbarhed.
Følg os, det betaler sig